NANANANA

Melodunse Grand Prix i strømpesokker...

2010-02-08T14:44:00.003+01:00

I lørdags var der Melodi Grand Prix, og selvom jeg de sidste mange år har skippet denne landsdækkende begivenhed, så skulle dette blive året hvor jeg igen blev suget ind i muzakkens skøre parallelverden. For en parallelverden er det skisme da! Et par gange om året bliver vi stuvet ind i en tidløs kapsel og bombarderet med dårlig smag, dårlig musik og dårlig stil. OG VI ELSKER DET! Også undertegnede. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg sad klinet til TV-skærmen med hjemmebrygget stemmeseddel, Lambrusco og perlemorslæbestift.

Jeg kunne fremhæve mange ting fra Aalborg Kongrescenter, såsom Brian Riskorns over-excentriske kvindelige trommeslager, der mest af alt lignede en der skulle have været til Sensation White techno-rave og 'plukke æbler'. Og så var der Simone...i en brudekjole? Og de tandhvinende søde tøzzer i Sukkerchock, der trods wildcard og et gedigent Paradise Hotel-hit i ryggen røg ud i første runde. Til gengæld fik de MariaMatilde Band til at ligne et lille hostebolsje.

Men jeg lagde også mærke til noget ganske andet. For hvad skete der lige for Felix' strømpesokker? Forstår at det må være brand dejligt at lunte rundt i sorte tennis-sokker - men blev det ikke lige en tand for "arj jeg er bare sådan en hygge-onkel, der godt må sådan noget". Er det en del af hans lazy surfer-dude image, der er gået min næse forbi? Min tanke er blot: tænk hvis Grønlænder-Julie havde insisteret på at have kina-sko på - havde hun så fået lov? I doubt it. Nej, kvindelige studieværter skal helst udsættes for tanken om det mulige worst case scenario: du skvatter i tyl og simili-sten og smækker pande og fortænder durk ned i det lakkerede gulv.
Det giver anledning til at slutte af med et klip fra en Beyoncé-koncert. Miss B er always in tha high heels! Men her går det galt - læg dog mærke til hvor sejt hun redder den.

Dagens yndlings facebook-gruppe

2010-02-03T08:54:00.003+01:00

'Vi ved godt allesammen at det er Rigmor Zobel der har solgt coke'

Join the group HER

Sad og så støttesangen til Haiti og blev kvalt i min chai te...

2010-01-30T14:48:00.006+01:00

Så er den her: støttesangen til Haiti! Den måtte jo komme - som ved alle tidligere store katastrofer. Problemet er bare, at nummeret denne gang er usandsynligt ringe. Og jeg er ikke alene om den mening - læs her.

De gode intentioner er der uden tvivl. Og det er jo bevist op til flere gange, at et sådan tiltag rejser rigtig mange penge. Og tommelfingeren op ad til det. Nok sagt om nummeret - der er bred enighed om, at det er uinteressant og på ingen måder 'catchy'. Nej, så er det sjovere at tale om videoen. Der er noget helt særligt over velgørenheds-videoer. Især sangernes ansigter, der i anledningen lægges i smertefulde R&B-folder, og armene rækkes frem på ægte boyband-manér. Bare dejligt! Og liiiidt svært at tage seriøst. Jeg tog i hvert fald mig selv i at sidde og klukke lidt - rørt blev jeg i hvert fald ikke over, at se Lina Rafn, Sys Bjerre og grønlænder-Julie kigge intenst ind i kameraet på den der "åhhh-jeg-giver-så-meget-af-mig-selv-lige-nu!"-måde imens de leverer en halvhjertet vokalpræstation.

Og så er støttesangs-videoer altid skåret over den samme forudsigelige skabelon:
Klip fra katastrofen (helst børn og gamle mennesker)
Klip til voldsomt indfølende sanger foran mikrofonen (helst en lidt speciel og gerne stor mikrofon!)
Totalbillede af alle sangere (og gerne også et vælg random celebs...hvad laver eksempelvis Nicolaj Coster Waldau og Lisbeth Østergaard i Haiti-videoen??)

Jeg håber at der bliver samlet rigtig mange penge ind i aften under DR's stort anlagte show Danmarksindsamlingen. Semi-kendisser der synger, tager telefoner og smiler bredt for at få dig til at hoste op, skal der i hvert fald nok være masser af.

Tina, bliv ved din hest...

2010-01-20T23:06:00.010+01:00

Endelig kan jeg snakke med om TV2's nye store reality-satsning om heste-tøsen Tina Lund. Og minsandten om det ikke var væmmelses-tv på højeste plan. Fantastisk og helt igennem forfærdeligt! Jeg måtte flere gange hente min underkæbe op fra gulvbrædderne, for hold da op, hvor var det dog bare en sand perlerække af akavede og pinlige scener.

Jeg må sgu indrømme, at jeg fik en smule ondt af den bette Tina. Hun er hestepige - og det er hun brand god til. Men en tur i rampelyset overbeviste hende tilsyneladende om, at hun har et kæmpe sangtalent, og nu har TV2 så overbevidst hende om, at hun havde dybden til at bære fire programmer! Sagen er bare den, at hun ikke har en tone i livet, men at en producer og en ordentlig omgang autotuner desværre har overbevist hende om det modsatte. Og, som det også pludselig er gået op for Tina-pigen, har TV2 ikke haft intentioner om at lave et intellektuelt program om ridestævner, pokaler og heste-teori, men selvfølgelig har skulet direkte ind i hendes håbløst naive og kendis-desperate indre. Bravo TV2 - men stakkels Tina.

Det er en lidt uhyggelig tendens, at der i stærkt stigende grad bliver spyttet tv-formater ud, der handler om mennesker som slet ikke har noget at byde på. Vi underholdes i stedet af deres håbløse tilværelse, og skutter os i sofaen mens vi tænker: "GODT det er ikke er mig!". Psykisk handicappede skråler for os i X Factor, sociale tabere viser os hvordan vi IKKE skal passe børn i "De Unge Mødre", ultra-desperate singler demonstrerer når kærligheden spiller fallit i "Singleliv", og ja - Tina Lund viser os hvor frygtelige konsekvenser det kan få, når rampelyset skinner på dig for en stund.
Hvis du skulle være i tvivl om hvad jeg mener - så Take a Ride med Tina-pigen.

SHAKE THAT BOOTTÆÆÆJ!

2010-01-18T22:43:00.006+01:00

Min visuelle soulmate 4ever Abu gjorde mig for noget tid siden opmærksom på den skrupskøre videomager Eric Wareheim.
Han laver fantastisk fucked up crazy musikvideoer, man kun kan blive glad i hjelmen af. Det er psykedelisk LSD-trip møder RnB-klicheerne, tæsket til i sex, lir og klippe-klistre-lege. Der er skruet op for alle knapper, og det ender helt galt på den fede måde!
Jeg har ikke råd til et lysterapi-apparat, men de her videoer gør det også for mig når alt bliver lidt for mørkt og trist. Enjoy.

Major Lazer "Keep it Going Louder" from Eric Wareheim on Vimeo.

Major Lazer "Pon De Floor" from Eric Wareheim on Vimeo.

På den anden side af jorden...

2010-01-17T21:53:00.004+01:00

...sidder min dejlige søster. Hun er sej sygeplejerske i Melbourne. Og forleden bestilte jeg et stk. flybillet ned til hende. Jeg glæder mig helt forfærdeligt meget til at se hende igen. Og imens tænker jeg tilbage på vores USA road trip i sensommeren, hvor vi tilbagelagde hundredvis af kilometer i vores Mustang Convertible. EPIC!

SNE: det stof, der binder os sammen!

2010-01-10T11:51:00.009+01:00

For tiden er den største breaking news (eller den mange medier vælger at fremhæve): VEJRET! Wuhuu...vi kender det alle - den satans eller fantastiske sne! Det er skisme da noget folk fra Gedser til Skagen kan forholde sig til. Så hvorfor ikke proppe alle nyhedsudsendeler, radioaviser og vejrudsigter (ok, I er tilgivet) med laaange indslag fra marken om "Susanne og Frank fra Skive, hvis udstue-vindue balrede midt under aftenkaffen pga. isslag" eller "at hele Telia call center i Aalborg måtte tage hjem før tid!"...sorry, "evakueres!!".
Ærlig talt: det er bare frossen vand! Og siden hvornår er hele DK's befolkning blevet enige om, at vi hellere vil se nyheder om vejret end om hvad der egentlig rører sig ude i verden? Rigtig mange begivenheder bliver blæst helt ud af proportioner for tiden. Tag eksempelvis Dronningens nytårstale. Engang var der helt "almindeligt" tv-udsendelser indtil slottet og det nikotingule smil tonede frem på skærmen. Nu skal vi have 37 timers optakt til alting. "Jamen du ka jo bare slukke for det!" - I know, men det er sgu da en kedelig tendens, at vi er blevet sådan nogle der finder det interessant, at høre en eller anden ugeblads-ekspert stå og udtale sig om dronningen har en kjole på at taft eller satin, og om der er roser eller liljer i buketten på bordet. Og så er vi blevet en flok gamblere. Vi spiller lystigt på, om hun finder på at sige ord som "sambaskole" eller "Færøerne" i talen. Så køber jeg altså hellere et skrabelod.

Mediernes sne-fetich er ikke et nyt fænomen. Tim og Gordon lavede denne her meget sigende sketch tilbage i 90'erne.

Aftenskole - som du aldrig har fået den før...

2010-01-08T17:00:00.004+01:00

I dag dumpede FOF's forårskatalog ind af brevsprækken. Og af mangel på bedre læsestof (nå ja, måske også et skjult ønske om, at finde et bette aftenkursus), bladrede jeg igennem de mange kursustilbud. Jeg havde dog ikke regnet med, at det ville blive noget af det mest ufrivilligt morsomme, jeg længe har stødt på.

Her er et udpluk:
'HVIS TIGER WOODS KAN, KA' DU OGSÅ!' ...altså smadre en sportsvogn og 'put'e den i lidt for mange huller?...njaehh tak så.

'ART CLAY SILVER-SMYKKER' ...smykker af ler og sølv..det lyder sørme flot!...mon også kurset indebærer foredragene: "Bliv glad for dine hængepatter!" og "Rav er et tidsløst materiale!"?

'SING4JOY - GOSPELKOR'...hvorfor er det, at gospel ikke bare kan nøjes med at være dybt irriterende i sig selv? Nej, de skal sørme også lige navngive deres kor-konstellationerne i sådan en provins-r'n'b-agtig dur! (a la Jenny, der lige har fået lavet frække striber hos frisør Cut'n'Joy)

'SANG FOR GRAVIDE'..."kom og syng for din ufødte baby". De billeder der dukker op i hovedet er vidst nok.

'SPOT EN PSYKOPAT'...no words needed.

Jeg har seriøst overvejet at tilmelde mig et Photoshop-kursus. Men jeg skal da love for, at jeg fik second thoughts da jeg læste kursusbeskrivelsen: "Grundlæggende kendskab til mus forudsættes".....mus? Arj, det er skidda at tale ned til folk. Mon ikke at der er NOGLE kurser, som oldingerne ikke er ude efter. Behøver man at gøre sig forståelig for alle smådemente plejehjemsbeboere?

Ærlig talt - så nupper jeg hellere tv-vært Hans Pilgaards foredrag 'HUMOR - EN MÅDE AT OVERLEVE PÅ'...(og håber på at jeg går levende der fra....HAHAHA!)

Blære-video...

2010-01-07T16:51:00.006+01:00

I sommer stoppede jeg som tv-vært, og siden har gået og haft dårlig samvittighed over, at jeg aldrig fik bikset en showreel sammen. En showreel er nemlig ca. 2-3 minutters show off, der viser hvor hamrende blæret man er til sit kram. Og det er ikke lige min største force, at reklamere for mig selv. Men that's the game, og måske er der ved at dukke nogle små rundsave op på mine albuer...eller bare lidt tør hud.
Efter mange timer i DR's arkiver og lidt hjælp fra søde klipper-Sara, er den endelig færdig. Så nu må de fede jobtilbud godt begynde at tikke ind.

Her er den. 3 minutter og 10 sekunder down memory lane. Hold udkig efter Ulla Terkelsen friden...den er priceless!

SHOWREEL - TV presenter Nanna Schultz from Nanna Schultz on Vimeo.

One Frame of Fame!

2010-01-06T17:42:00.005+01:00

Så kom man lige med i en musikvideo - altså med en enkelt frame hvor jeg ser komplet tåbelig ud. For du kan selv tage et billede med dit webcam, trykke på "send" og så en time efter er du med i videoen.

Det er den hollandske designer Roel Wouters der har fundet på ideen, og musikken kommer fra C-Mon & Krypski. Kan nok bedre lide ideen end musikken.

Men sjovt er det - prøv selv HER

Her er mit one frame of fame-snapshot...

Nostalgi: Donnie Darko...

2010-01-05T22:55:00.003+01:00

Jeg hader ikke hende der Lady GaGa så meget længere...

2010-01-05T10:12:00.010+01:00

Da Lady Gaga for et års tid siden for første gang skrydede og dansede i mit tv tænkte jeg, hold da op det kommer til at floppe det der! Ligeledes blev hun stærkt kritiseret af anmelderne. Gaffas Jesper Buhl skrev bl.a. at det var et "afskyvækkende album" og "sangskrivningen er så tåbelig, at det er fornærmende". Jeg var enig - og hadede hende på forhånd uden egentlig at have lyttet nærmere til hendes musik. Hendes dybe stemme gik mig på nerverne, og de banale tekster og "knep mig" og "se hvor crazy jeg tør være"-attituderne virkede som et desperat forsøg på bare at brænde igennem på en eller anden måde.
Men kvinden der nægter at gå i bukser blev ikke et udstødt one hit wonder, og for en måned siden sad jeg til en fest og blev helt forundret, da en jævnaldrende pige satte GaGa på anlægget og brød ud i dybtfølt synkronsang og tilhørende GaGa-danseserie. Paf! Og jeg måtte erkende, at det lader til at GaGa her et år efter gennemlever Nik & Jay-effekten; først elskede man at hade dem, nu elsker man at elske dem.
Dermed ikke sagt at jeg er Lady GaGa-fan. Jeg synes stadig at hendes musik kan være dybt enerverende, og jeg er nok mere typen der slukker for radioen i stedet for at lave bolle-moves på køkkengulvet, når "Ma-ma-ma Pokerfææjs" drøner ud af højtalerne. Men props til hendes udtryk og stil, som tager den helt derud hvor man tænker "Arj, nu skruer du saftsusemig ned!"...og alligevel: "ihh altså, hvor er hun vild og modig".
Faldt eksempelvis over videoen til nummeret "Bad Romance", som på en gang ligner (og lyder som) et skræmmende ringe rumænsk Melodi Grandprix-nummer, og samtidig er så ekstremt at man kun kan finde en eller anden form for tilfredsstillelse i det.

Så måske er det et endelig go home til en Madonna, der mere og mere ligner en bedstemor-udgave af miss fitness med blodårer, der kan give en stiknarkoman tårer i øjnene.

Der er en mere befriende selvironi over GaGa-fænomenet - og det er tiltrængt.

Råkost-fanatisme!

2010-01-03T14:00:00.003+01:00

Peewha! Hvor har den sidste måned dog bare handlet om mad og druk. And, haps! Rådkål, haps! Brunkager, haps! Kransekage, haps! Snaps, haps! Øl, haps! Champagne, haps!

Så nu er det tid til anti-nytårsfortsætterne. "Nul kalorier i hele januar!". "Jeg rører ikke slik i to måneder!". Da jeg for lidt siden ringede til mine forældre, stod min mor indhyldet i damp fra flere gryder med kikærter og bønner. Jeg skal da heller ikke være sen til at indrømme, at jeg selv har store forgyldte planer om, at gå på sukker-nedtrapning og slentre en laaang tur på den "grønne sti". Således faldt jeg over en artikel i Politikens TJEK-sektion (ja, så ved man at de 30 nærmer sig!). Den handlede om det nye skud på mad-fanatisme-stammen: RAW FOOD aka råkost. Uma Thurman gør det, Sting gør det - så nu er Atkins yt og råkostsalat in.

Som så mange andre mad-trends, så handler det om regler og ikke mindst overholdelse af disse regler. Det gælder om at spise så meget ukogt og ikke-tilberedt mad som muligt, jo højere man kan få procenten af rå mad op, jo bedre og mere gavnligt for kroppen er det, mener raw fooderne. Maden må ikke varmes op til mere end 42 grader - og skam over dem, der skulle finde på det! For at kunne smykke sig med titlen "ægte Rawfooder", skal ens kost bestå af mindst 75% rå mad - og ro i sundhedssindet får du ikke før dette mål nås!

Jeg har intet problem med folk, der vælger at følge disse forskrifter. Men hvad godt gør denne 'mad-ekstremisme"? Pludselig er man ikke RIGTIG sund, eller RIGTIG god ved sin krop - hvis ikke man holder sig 100% indenfor de retningslinier man selv eller en kur har sat op for en. Jeg oplever at selv sunde, slanke piger finder på at holde "sukkerfri måned", eller har en helt akavet omgang med slik og kager (jeg tror altså ikke at du vågner op med appelsinhud hvis du spiser de 2 gram glasur, du så sirligt har stået og pillet af den brunsviger!). Man halser efter den ene sundheds-idé efter den anden. Og lige når man synes, at NU er man sgu da skide hamrende helse-agtig, så kommer der et nyt og mere ekstremt påfund på banen. Derfor var min første tanke omkring mødet med Raw Food-ideen også: "Interessant...tænk om jeg kan følge det 100 procent - så kan jeg være helt sikker på, at jeg er total mega sund!". Og min anden tanke: "Så kan du også være totalt mega sikker på, at du skal bruge masser af energi, tankevirksomhed, penge og tider med dårlig samvittighed over ikke at have fulgt kuren til punkt og prikke!".
Jeg spiser helst både råkost og en stor nasty bøf - og prøver at have det godt med det. Men mad-fanatismen er kommet for at blive, og så kan vi jo meget passende hilse på en ny relevant diagnose: ”Orthoreksi" - som tildeles patienter, der lider af overdreven sund levevis. Halløj mand økseskaft!

Nostalgi: Lex og Klatten...et vedkommende interview

2009-12-27T22:23:00.005+01:00

Jeg var monster fan af Lex & Klatten dengang i slut 90'erne. Vi fik den senere på VHS og jeg kan praktisk talt gengive samtlige sketches og sange.
Jeg kan stadig få kæmpe griner over især Peter Frödin i "Det vedkommende interview".
"Simpelthen!"....og den har hæng fast lige siden....simpelthen!

Er krig det nye sort?

2009-12-26T20:18:00.002+01:00

Både i går og i dag har jeg været i biffen (så The Imaginum of Dr. Parnassus og AVATAR - begge yderst anbefalelsesværdige!). I reklameblokken blev jeg ligeledes begge gange udsat for Forsvarets nye rekrutterings-reklamefilm. Der gik et stykke tid før det overhovedet gik op for mig hvad det var. Den er super flot filmet, og minder mest om en musikvideo eller en (lidt anderledes) reklame for et tøjmærke. For den er propfuld af modeller, der ikke kun wrestler i mudder og leger med geværer, men også fester, kissemisser og står på skateboard (?). Jeg gad godt have været en flue på væggen til det ideudviklingsmøde på reklamebureauet. "Vi skal have nogle skide lækre guys and girls med i den her film. Det skal sgu se ud som om, at det er federe at være i militæret end i Kødbyen en fredag aften!". Og sådan gik det til, at top trendy storby-kids og modeller er havnet i en reklamefilm, der opfordrer den danske ungdom til at gribe geværerne og joine Forsvaret.
Jeg synes at det er lidt stygt, at tegne et så glamourøst og helt sikker misvisende billede af en uddannelse, der i bund og grund går ud på at lære at være i krig. Jeg tror næppe af du finder Beate Marie på 18 fra Østerbro sidde på kasernen med en kop mynte-the og læse om ammunition....eller er det bare mig?

HAHA...jeg fik mandlen!

2009-12-25T23:48:00.005+01:00

Så er juleaften vel overstået. Traditionen tro åd vi os en hængerøv til i and, kartofler, rødkål...og en lille bitte smule salat (bare for samvittighedens skyld). Min super seje far præsterede to velsmagende kæmpe-ænder. Jeg har godt nok noget at lære, inden jeg selv skal være hausfrau og holde juleaften. Blandt andet kunsten at gelejde æbler og svesker op i en knapt så indbydende ande-gat. Det kræver lidt mod, samt evnen til at tilsidesætte associationerne for en stund...

Det viste sig også, at blive den juleaften hvor lykken endelig skulle tilsmile mig, og skænke mig THE MANDEL!! Pludselig sad jeg der med den kæmpe nød i min lille mund, og kunne slet ikke finde min mandel-mojo. Normalt skal man jo opretholde et stift pokerfjæs til der står ris ala mande ud af ørerne på resten af selskabet. Men jeg blev bare så lykkelig, at jeg afslørede mig selv lige på stedet. Det er svært at puste og have mel i munden - men jeg siger dig, det er også svært at smile stort og have en kæmpe-mandel i munden. Men hurra for mig og mandlen - det havde jeg SÅ meget fortjent!

Det er dejligt at få gaver, men jeg elsker at give gaver. Med fare for at lyde som en lalleglad filantrop, så må jeg indrømme, at jeg får meget mere kriller i maven, når jeg skal se på andre pakke mine gaver op.
Årets nok mest ressourcekrævende pakke var naturligvis Jeppes. Han fik stjålet, genfandt så, og fik igen stjålet sin cykel i sensommeren. Et tab han har begrædt lige siden, og fået hans hjerte til at hoppe en ekstra gang hver gang han så en mørkegrøn herre-cykel med læder-sadel. Så jeg fiksede selvfølgelig en ny jernhest til manden. Viklede den ind i store røde sløfjer, og parkerede den foran hoveddøren. Jeppe fik nøglerne af mig (meget a la: "skatter, her er din nye øse"), og sprang ned af trappen og "i armene" på det nye cykel-lyn.
Se hvor glad han er.

Nostalgi: Juleminder

2009-12-23T21:18:00.005+01:00

Har parkeret mit korpus hos de gamle i Søborg. Det er næsten som at indlogere sig på et sandt 'christmas retreat' - ild i brændovnen, velduftende gæsteværelse med opredt seng, nybagt brød, morgenvækning inkl morgenmad, og samvittighed til at sidde og spille computer hele natten og æde chokolade...hvilket jeg gjorde. Luv it!
Mine forældre har en opslagstavle i køkkenet med gamle fotos. Der bliver jævnligt skiftet ud, og pt. er det naturligvis julebillederne der pryder væggen. Dvs.primært billeder af mine søskende og jeg i mindre heldige teenage-afskygninger - i færd med diverse juleudskejelser.

Her er eksempelvis et billede af mig selv om lucia-brud. Vi var tre: min bedste veninde Stine, Jens Christian (jep, en dreng) og så mig. JC fik selvfølgelig lov til at gå forrest - vores klasselærer, Mosser (aka Jens Mosbæk) gik meget op i, at bryde kønsrollemønstret så snart muligheden bød sig.
Og ja, det her billede var det bedste der blev taget!

Og her er foto der virkelig definerer julen som barn for mig. Min bror og jeg fanget midt i en glædesdans rundt op juletræet hos min mormor og morfar. Vi har helt sikkert kørt på det vildeste sukker-trip, og det blandet med "i aaarften er det juuuulearrften!!!"-stemningen, var uden tvivl en brænd farlig cocktail. Men det var en sand lykkerus, som jeg husker helt tydeligt. Af og til blev man så overgearet og forventningsfuld, at man næææsten ikke kunne rumme det. Nøj hvor ville jeg gerne genopleve den følelse i bare et par minutter igen!

80'er jul. Et fantastisk billede. Alle detaljer oser af 80'er nostalgi. Min mors lettere slatne perma og hendes hjemmesyede velour-vest, min søsters loop-øreringe, mit brors svenskergarn, det lorte-brune køkken i baggrunden, min ugle-pude i sofaen, lysestagen og rødvinen...herligt.

Jule-psykopater

2009-12-22T21:52:00.017+01:00

Jeg holder virkelig af at give julegaver, men hvorfor er det, at jeg freakin altid køber dem i sidste øjeblik?? Alle de gode intentioner om, at slentre rundt og jule-hygge-møs-møs-shoppe med indkøbskurven fuld af overskud, bliver hvert eneste år skyldet ud i toilettet når det går op for mig: "fuck det er skidda jul om to dage?!". Jeg vil ikke være hende tørvetrilleren, der allerede midt i oktober sidder og ruger på et bjerg af pakker, og skynder sig på facebook for at minde alle os andre om at "SÅ er julegaverne køøøbt...totally fedt! Så slipper jeg for julestres!". Luk.
Så i dag iførte jeg mig min kæmpe fuck-fashion-vinterjakke, og bevægede mig ud i snestormen.

Udpluk af dagens oplevelser med diverse jule-psykopater:

Kl. 11.20: Cykler op af Istedgade. Jeg kører forsigtigt og benytter mit erfarne øje for junkier på afveje og taxa-chauffører, der kører den der nul tollerance-politik overfor os cykelister. Men alligevel er det dagen, hvor en mand laver en "hej hej jeg åbner lige bildøren uden at tjekke om, der kommer cyklister bagfra!" (det gør der jo kun ca. en gang hvert andet sekund). Døren flyver op lige foran mig, og jeg ser mit liv passere revy - at jeg smadrer ind i døren, tondser ud over styret og ender mine dage på en tilsneet flise på Istedgade foran Petruskas lakstøvletter. Men heldigvis undviger jeg med nød og næppe. Jeg slipper med skrækken - og bilisten med et skingert primal-skrig og et desværre temmelig mislykket forsøg på et snappy comeback.

Kl. 12.58: Efter lidt søgen rundt i byen drager jeg mod Fisketorvet. But why? Jo, Jasmin arbejder i hatte-boden (under frivillig tvang) og desuden er stormagasin-konceptet en rimelig optur ide, når nu vejret er hæsligt. Allerede i svingdøren får jeg center-kvababelser - men ind må jeg.
I H&M er der altid bid. Kan ikke afsløre hvad jeg købte - for min familie (og nok ikke så mange andre) læser min blog. Men i H&M er der jackpot og stemningen ryger en tak i vejret - lige indtil jeg når kassen. Ved siden af mig står endnu et lysende eksempel på, at julen ikke kun bringer velsignet bud. En kvinde flejner helt skråt på ekspedienten pga. en lille bitte misforståelse. Hun forstår virkelig at lade hendes jule-lede, ophobede bitterhed og sexuelle frustrationer gå ud over den stakkels fyr, der måbende men med et stramt service-smil på læben, tager imod alt hendes jule-galde. Herregud, tænker jeg - og efter et måske lidt for overartikuleret og lystigt "TARK - og glædelig jul!!", skynder jeg mig videre.

Kl. 16.45: Efter en tur omkring lejligheden er det tid til, at drage mod Søborg, forældre og jule-vacation. Med fire stopfyldte poser og tasker får jeg manøvreret mig ind i bussen mod forstaden. Og jeg er ikke den eneste. Et ride i bus 43 plejer at være en ensom fornøjelse, men i disse dage ser verden helt anderledes ud. Bussen er proppet til bristepunktet, og i fyrre stive minutter forsøger jeg at glemme alt om min intimsfære og evnen til at lugte fimser og sprut-ånde. De sidste tyve minutter slår det klik for en unge på omkring tre år (and I don't blame her), og hun beslutter sig for at give busturen et ekstra lille twist i skikkelse af en primært hyle-baseret diskussion med en overordentlig jule-træt mor.
Med en lettere ringen for ørerne træder jeg ud i Søborg-sneen. Her er næsten ingen mennesker, og sneen er næsten urørt. Jeg begiver mig ned af den øde villavej og lytter til sneen knirke under mine støvler. Og jeg tager dagens første dybe indånding. I det mindste får vi da en hvid jul i år...

Berlineren i pølseenden..

2009-12-19T16:49:00.006+01:00

Så er Berliner-eventyret slut for denne gang. Jeppe, Mattias og jeg tog tidligere i dag flyveren nach Kopenhagen. Mattias uden pas (ups!), men det gik efter at vi alle tre i kor havde bræget "SCHENKEN-AFTALEN" til den stakkels dame med den stramme knold bag skranken.
Her er de sidste dages oplevelser fra det Berlinske.
Forleden tog vi på Helmuth Newton-museet - og det kan helt klart anbefales. Der er nøgne damer for enhver smag - det kan både drengene og jeg skrive under på. Om aftenen tog vi med Ole og Pete til fest på en net tv kanal. Her spillede det tyske band Timid Tiger, som var Dúné'ernes opvarmningsband på hele tysklands-touren i oktober. Det var spas. Bagefter ragede vi til os backstage. Gratis sprut og bajere - og pludselig kom der den ene halve grill-kylling ind på bordet efter den anden. Ikke noget tilbehør - bare små sprøde skravl til fri udnyttelse. Jeppe satte med stor lyst tænderne i en af kylle-ryllerne. Vi endte på Magnet Club, hvor den stod på tanz, dyyybe schamtaler og kys i krogene.

I går havde vi onde tømmerhakker, men de forduftede lidt efter lidt, og om aftenen tog Jeppe og jeg til Kreuzberg for at mødes med Cille og Uffe. Vi spiste russisk på Bellmann Bar og bagefter tog vi hen på en cafe, som viste sig ikke at være en helt almindelig cafe. Cille og Uffe førte os med ud igennem et baglokale, ned ad en trappe, igennem en dør og ind i et rødt oplyst rum med et forhæng for døren. Vi betalte 3 Euro i entre, og inde bag det tunge rustrøde velour-tæppe gemte sig en mystisk underverden. Der var happening-teater under titlen "HAPPYNING" og mærkelige skikkelser mødte os. Det var super fjollet og forunderligt. Der var tyske schlagere fremført af et über-festligt par, og en entusiastisk jesus-lignende mand i hvide Scholl-sandaler.

Fantastisk, romantisk, festlig og oplevelsesrig Berlin getaway.

Weinachtsmarkt mit vodka-glühwein und jakke-prut

2009-12-17T11:50:00.005+01:00

I går begyndte det at sne - hurra!. Så Jeppe og jeg besøgte det lokale Weinachtsmarkt i Prenzlauer Berg.
Her nød vi godt af deres Glühwein med vodka og rom, og at kigge på tyskere vold-spise hotdogs lavet af pølser så tykke som elefant-ankler og i små fede tørre brød. Det var lige en tand for meget for det bleg-splejsede dansker-par. Så vi valgte i stedet at sætte tænderne i en crepe med banaaaaan und Nutella.
På julemarkedet stødte vi tilmed på en fantastisk opfindelse: "Die Heisse Jacke!". En rundkreds af store uldne ruskindsjakker, der var hængt op i ærmerne. Og så placerede man sin popo på lune varmeapparater....ahhh. Jeppe og jeg udså os hurtigt 'dobbeltjakken', som desværre var okkuperet af et andet storsmilende kærestepar, men da de forlod jakke-hulen kastede vi os over pladsen. Vi kunne ikke forstå hvorfor de fnes, da de gik derfra. Men da vi krøb ind under ruskindsklæderne gik det hurtigt op for os, at de havde siddet og sendt æggehørmere på rundfart i jakke-uldet. Det holdt dog ikke Jeppe fra, at tvinge mig ind under fimse-skindet for at tage et par snap-shots til albummet.

Ach du schöner Berlin!

2009-12-15T12:19:00.002+01:00

For to dage siden ankom Jeppe og jeg lettere tømmermandsramte til Berlin. Jeppe havde knapt nok sovet, efter en heftig julefrokost i det gamle kollektiv. Og jeg havde erhvervet mig et temmeligt tungt hovede ovenpå Robinssonklubbens julefrokost. Billeder fra den begivenhed kommer op snarest (som en lille teaser kan jeg sige, at jeg havde medbragt mit Tuborg nisse-pige tøj fra mit serveringseventyr dagen forinden..).
Nu er vi kommet godt ind i Berliner-rutinen. Vi får nattely hos Mattias: to senge, men kun en dyne, hvilket har givet anledning til flere natlige søvndrukne boksekampe. Vi har allerede trasket Kreuzberg tyndt (eller 'X-berg', som man kalder det på tysker crazy sms-sprog). I går vadede vi til skankerne blev ømme, hvorefter vi besøgte Malte, som bød på te i hans spartanske, men hyggelige lejlighed. Derefter inviterede Malte os ned på det hyggeligste pizzaria og spiste de lækreste pizza'er hos nogle autentiske og hurtigttalende italienere. NAM, det smagte godt! Aftenen rundede vi af med koncert på spillestedet Lido, hvor svenske Shout Out Louds gav smagsprøver på deres kommende album.
Ah, jeg elsker Berlin for dens rummelighed og evigt pulserende liv. Nu vil jeg tage ud og tiltuske mig endnu et stykke af den velsmagende Berliner pfankuchen!

Holy crap it's friday!

2009-12-11T16:21:00.003+01:00

...og Mulat Klatten har overtalt mig til at agere Tuborg nissepige til en stor firmajulefrokost. Altså den slags nissepige der serverer og har en kjole til under knæet. Trods alt. Men lige nu magter jeg ikke helt tanken om, at skulle smile og røre ved beskidte tallerkener i ti stive timer. Håber at klientellet er sådan nogle, der går kolde og skal hjem til ungerne kl. 23. But I doubt it. De går sikkert helt klassisk julefrokost-berserk og smadrer kopimaskiner med røven, knalder på toiletterne og danser doggy-style dans hele natten. Hov! Nu kom jeg helt til at glæde mig!
Google lige "Tuborg Nissepige", og det her billede dukkede op.... En anderledes fredag aften skal det i hvert fald nok blive...(lalala positiv positiv positiv!!)

Forslag til mit nytårsfortsæt...

2009-12-08T20:27:00.004+01:00

1. JEWELERY! Jeg vil bare så gerne blive bedre til at gå med smykker. To gange har en guldsmed fyret sølv og simili-sten i mine kødfyldte øreflipper, men hver gang har nikkel-allergi sat en stopper for mine feminine ønsker (og tro mig, det var tiltrængt eftersom at jeg i mine teenageår var flad som et strygebræt og splejset som en cykelrytter). Det var nok de lettere mistænkelige øreringe fra Indien, der for anden gang fik mine ører til at hæve til dobbelt størrelse, og siden da har jeg helt droppet tanken om at fyre op for bling i øre-regionen.
Måske jeg bare skal take it to the maxxx og investere i et sæt Grillz som sangerinden Kelis. Så bliver det i hvert fald ikke mere bling!

2. SNAV & GRAMS! Jeg burde snave og gramse mere i det offentlige rum. Simpelthen. Jeg er altid hende snerpen, der udbryder "Aaarj, ik her altsåå", når Jeppe i en stor kærlighedsrus klapper mig i bagen eller overfalder mig med våde kys. Jeg hader selv folk der 'gnaver kranie' når vi andre er "tvunget" til at se på det. Men måske er selv at gøre det, kuren mod min snaveri-aversion.

3. ADVENTUROUS! Jeg drager på alt for få eventyr. Jeg vil gerne blive bedre til, at opsøge flere oplevelser. Det kan være små ting, som dengang hvor Hulda tog os med til aften-fællessang aka "Syng for livet" i kirken på Søndre Boulevard. Pludselig sad vi mellem nonner, gamle damer og en bleg-tynd organist og sang "What if we were meant to be togetheeeer!". Mere af det!

4. ANGER MANAGEMENT! Jeg er vold dårlig til at vente. Køer i supermarkedet kan næsten tage livet af mig. Jeg bliver utidig, sur og prøver at finde en masse at skyde skylden på. Jeg vil meget hellere være hende, den afbalancerede, der finder det positive i enhver situation. Det er jo heller ikke den acne-ramte teenage-purk bag kassen skyld, at bon-rullen løber op liiige præcis når JEG skal til at betale. Eller at stregkoderne på lige nøjagtigt MINE varer er i udu. (Men det kan SATTEME godt undre mig, at han til trods for sit flittige cola/skumslik-indtag er så f... langsom!)... så ja, det kandiderer vidst nok også til et muligt nytårsfortsæt 09/10.

Opdaget: Daniel Askill

2009-12-08T19:13:00.007+01:00

Jeg er ikke typen der sidder og gennempuler nettet hver dag for fede videoer, skøre indslag, fotos...whatever. Jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig, at bliver bedre til at være first mover hvad angår new shit. Men sådan noget kræver mange timers nørderier, og en evig kontakt til den digitale verden (nej, jeg nægter at anskaffe mig en iPhone...jeg bliver bare en af dem, der hele tiden laver åndsbollede facebook statusopdateringer og spiller tetrix når veninderne tillader sig at tage en indånding midt i en samtale). Men heldigvis er jeg omgivet af kreative sind, der af og til fodrer mig med deres fantiske opdagelser i cyber space. I dag introducerede Jeppe mig for den fabelagtige instruktør Daniel Askill. Hold fast en sej gut! Jeg er faldet pladask for hans evner til, at få det totalt unikke ud af helt basale elementer som ild, vand og glas. Der er lidt Chris Cunningham over hans stil, og jeg er tosset med Chris Cunningham!
Jeg er inspireret, imponeret og fyldt op af en spøjs stemning.

Det her er en kortfilm af Daniel Askill.

Og hans seneste kunstværk. En video for bandet These New Puritans - som for iøvrigt er værd at tjekke ud.

GAAAAAB!

2009-12-07T23:15:00.004+01:00

Forleden fik jeg en facebook fanside-invitation fra nogle, der kalder sig "Electric Lady Lab". Først tænkte jeg: "Åh nej, endnu en af det der hjemmestrikkede band-sider, hvor man bliver spammet i et væk hvis man accepterer". Men så gik det op for mig, at det er en duo bestående af den tidligere "NU"-sangerinde Stine Hjelm Jacobsen og tidligere medlem af "The Loft" Martin Bøge Pedersen. Men hvorfor er det så lige, at de ligner en pinlig udgave af et efterskoleband? Hun er som altid røvlækker, men han ligner Sidney Lee og art worket er kikset matrix 90'er/millenium-agtigt. Men hey, bag det grimme ydre kan jo gemme sig et smuk og uimodståeligt indre. Så jeg fløj straks ind på youtube og trykkede "play" til deres første single-udspil med tilhørende video. Der ventede mig desværre en grumt skuffende oplevelse. Fy da for et kønsløst, uinteressant og jævnt dårligt nummer der er kommet ud af det bekendtskab.
Jeg synes sgu at der er langt mellem snapsene i dansk musik for tiden. Med fare for at lyde som en irriterende indie-tøs, så er jeg SÅÅÅ træt af autotuner! Det hørmer efter min mening langt væk af "hey, det virkede for Kanye West...så må det også virke for os!". Og efter alle de dødssyge x-factor-udgivelser, hvor de stakkels små pus med bævrende teenage-stemmer bliver vocodet ind i helvede, så er det ikke ligefrem gået hen og blevet et kvalitetsstempel.

Døm selv...

Fedtnæs...

2009-12-07T13:36:00.007+01:00

Øv for en rådden mandag. Tror aldrig at jeg har set et så mange gråtoner på en gang.
Min hotmail inbox er gabende tom. Det sker altid når jeg har en eller anden forventning om, at der dukker noget spændende op....hm...måske et jobtilbud. Men det eneste, der er tikket ind i dag, er en mail fra fitness dk. I sidste måned besluttede jeg mig for, at melde mig ind i denne sekt af evige optimister. Jeg har endnu ikke været der, men de store planer om hardcore bodypump boksetræning fejler ikke en dyt. Og fitness dk går sørme ikke af vejen for at messe og missionere løs overfor os syndige stakler. Jeg har allerede modtaget tre mails med opfordringer til jule-træning og påmindelser om, at jeg jo kan få en 'personal trainer'. I dagens mail blander de sig skisme også i min julemad! "7 tips til at overleve julefrokosten uden at tage på". Fantastisk. Jeg har VIRKELIG også gået og spekuleret over selvsamme.
Her er fitness dk uundværlige slanke-råd:

1. Kig ikke på HVAD men HVOR MEGET du spiser
- Hm...jeg tror nu helst at jeg vil kigge på det, jeg spiser. Juleborde er fyldt med de klammeste ting. Skulle nødig støde på sylten - og selvom jeg bare skal have LIDT af den.

2. Drik vand
- Øh ja...?

3. Spis ekstra af det sure
- Her er fitness dk's pointe "selvom det er syltet er det jo stadig grøntsager!". Den lader vi lige stå lidt...

4. Husk brødet - det fylder godt i maven
- Ja, hvis jeg kunne vælge spiste jeg også helst rugbrød med franskbrød med knækbrød på...

5. Lad være at ’spare op’ til julefrokosten
- Her tilføjer de: du mister bare selvkontrollen. Ja for fanden - det er da overskriften for enhver julefrokost!

6. Spis langsomt og nyd maden
- Sig mig, tror alle spændstige fitness-fjolser, at os kødelige bare kaster os over enhver form for æde, med mindre at vi bliver mindet om ikke at gøre det?

7. Overvej om desserten er det værd
- WHAT! I kan tage julefrokosten ud af risalamanden, men I kan fløjtemig ikke tage risalamanden ud af julefrokosten!

Flyverdragt...skulle man?

2009-12-06T17:21:00.009+01:00

Da jeg var lille blev jeg ofte skruet ned i en flyverdragt. Og det er virkelig også et yderst praktisk stykke overtøj. En flyverdragt skiller ikke på midten, og så kommer den ofte i nogle virkelig funky farver. De sidste to vintre har jeg seriøst overvejet at skaffe mig et eksemplar. Et af de der i lidt shiny stof og med et godt bælte i taljen. Da jeg for første gang mødte Jeppes mor, kom hun spadserende i en sølvgrå flyverdragt igennem den høje sne på Violvej i Skive. Dengang kendte jeg slet ikke Jeppe, men skulle interviewe Dúné til Boogie. Jeppes lillebror hedder Mattias, og er forsanger i Dúné. Og ved synet af en kamp-glad mutti keeping it real i sin flyverdragt, begyndte jeg så småt at lægge skumle planer om, hvordan jeg kunne komme ind i den familie. Tjeck!
Nu lægger jeg så planer om, at erhverve mig en flyverdragt aka snowsuit (hvis man som mig søger på eBay). Den eneste betænkelighed jeg har ved, at skulle praktisere flyverdragt-fashion er, at den er et helvede at komme ned i og ud af igen. Jeg kan lige se mig selv sidde på gulvet hos vennerne, på studiet og på arbejdet, og scoop'e mig ud af dragten. Det er her hvor det godt kan gå hen og blive en smule infantilt...på den ik så fikse måde.
Men der er stadig en masse faktorer, der taler for. Såsom: aldrig at fryse, at genopleve glæden ved at smadre rundt i sneen og så ville det jo være et virkeligt heftigt fashion statement.

Pulefest på pissepaladset!

2009-12-06T13:43:00.004+01:00

I fredags havde Jeppe og jeg inviteret til julehygge i lejligheden. En begivenhed der udviklede sig i en mere crazy retning end forventet. Men det var så fedt! Hold da magle hvor der blev danset og drukket glögg. 10 liter fik vi labbet i os! Så der var dømt sing along med rødvinstænder og der var tæt af kærlighed i luften. I morges da jeg for første gang siden festen åbnede min com, fandt jeg en søgning på "giv en hånd til afrika"...så fornemmer man lissom aftenens tema.
Her er lidt fotodokumentation. Læg især mærke til de vilde jule mooves, der bliver eksekveret på dansegulvet.

Fuck you...it's friday!

2009-12-04T13:21:00.003+01:00

Pakkekalendre rules!

2009-12-03T22:46:00.005+01:00

Pakkekalendre er et tidsløst fænomen. Det holder maks, og lad det så være sagt: man bliver ALDRIG for gammel til pakkekalendre! Jeg hader i det hele taget de der mærkelig ideer om, at julen ikke er for voksne. Slut med alt det sjove - nu er du nemlig voksen, og DET er bare røvsygt! Gaver? Nej, da. Men du må hjertens gerne bare sidde og se på dine 27 små fætre og kusiner, flå den ene kæmpe-gave op efter den anden.
Det er de fantasiløses og dovnes undskyldning for, ikke at skulle finde på flere gaveideer og overskud til at pakke dem ind og skrive til og fra kort. Men ærlig talt, jeg blev sgu da også glad for den rustrøde fjerboa, Diddle tandkruset og det pastel-lilla skuffedarium. Når det er jul er det for en gangs skyld tanken, der tæller.
Den pointe fatter min veninde Rosa, og hun har givet mig den herligste pakkekalender. Fireogtyve fine små gaver - proppet med alt muligt billigt crap. Men jeg elsker den, og takket være den vågner jeg komplet juleglad i låget hver morgen.

I dag fik jeg en citron...en øko-citron.

712 dage!

2009-12-02T23:30:00.003+01:00

I går havde Jeppe og jeg 2 års dag. Sørme så!
Vi var på vores første date d. 1 december 2007. Og siden da har vi ikke rigtig kunne undvære hinanden. I skrivende stund er han dog ikke lige i kridthuset, for han har haft venner på besøg og drukket min dyre vin, som jeg fik i fødselsdagsgave og ville gemme til en helt særlig stund. Jeg ved nul og niks om vin, men den flaske havde ligesom bare fået tildelt en helt særlig rolle, og nu lå den blot og ventede på at indtage spotlightet og få den fulde opmærksomhed fra en, der virkelig ville sætte pris på den. I stedet fik den fifteen minutes of fame i de billige glas fra IKEA, og i selskab med øb og bøv.
Fred være med vin og dyre dråber. Der skal heldigvis mere til at ødelægge mit og Jeppes forhold. Og desuden magter jeg ikke rollen som den sure kæreste, der griber enhver anledning til at gakke ud, og give det stakkels hankøn skylden for alverdens lidelser. Og til dem der gør det: så slå dog op for filans!

Hurra for kærligheden! Hurra for, at Jeppe er min. Hurra for, at jeg stalkede ham på MySpace (ja, det var dengang for to år siden, hvor verden så helt anderledes ud), og ikke gav op til han skrev "Ja, hvad med på fredag kl. 16 på Bang&Jensen", og jeg var ved at få et hjerteslag. Hurra fordi at jeg er sikker på, at vi skal være sammen resten af livet!

Scarlett & Bill

2009-11-30T17:10:00.005+01:00

Jule-muzak...

2009-11-30T14:08:00.009+01:00

Julen er som bekendt tiden hvor pladeselskaberne ser bort fra god smag og integritet, og kaster sig ind i den glubske kamp om købernes gunst. Og i år er ingen undtagelse.
Danmarks svar på Celine Dion, Lene Siel, er nemlig på gaden med en jule-cd. Det er næppe gået nogens næse forbi, for det virker som om, at et beløb på størrelse med Kandis' årsindtægt er kastet efter reklameblokke på tv. Personligt er jeg i hvert fald blevet forpestet med en Lene Siel i satin-skrud, mink-vest og perlemors-trutmund op til flere gange i løbet af de sidste par dage. Og jeg ser altså ikke vildt meget tv! I starten er det morsomt - især når Thomas Eje aka Tom Dane pludselig flankerer Lene-pigen. Du milde kineser - hvad skete der egentlig med ham i Las Vegas? Han ligner jo en bollefed narkobaron fra Estland.
Men når man for syvende gang skal se og høre på en skrydende Lene Siel i en regn af kunstig sne, så er det bare ikke skide sjovt længere. Et spadestik dybere - og det går op for en, at der rent faktisk er tusinvis af danskere der køber det lort! Dansktop-musik har sådan en lidt creepy sekt-agtig karakter. Det er så hjernevaskende banalt, at det går hen og bliver en kende klamt.

Googlede Lene Siel, og fandt frem til hendes hjemmeside. Tænk engang, det er 15 år siden hun sidst udgav en jule-cd. Hvorfor er det så lige, at jeg straks forbinder hende med min årligt tilbagevendende jule-aversion sammen med illuminations-psykopaterne på Fredensgade i Århus? Se, det er det jeg mener med, at dansktop er en sekt, der fucker med din hjerne uden at du er klar over det. Nasty shit.

Og til sidst: et citat fra Lene Siel - 'Himlen I Min Favn" pressemeddelelsen:
Lene Siel er Danmarks stille succes, og en befriende modvægt til tidens ”we wanne be famous” tendens. Lene Siel har altid vægtet musikken og glæden ved at synge højere end, at være trendy og med på beatet.

Ok for et hokus-krokus, Georg Jensen lysestage, rosévin, porcelæns-engel, turtleneck-image!
Selvfølgelig skal der være plads til Lene Siel'er, dansktop og satinkjoler - uden tvivl. Men hvis jeg om 20-30 år sidder i en to-personers Biva-sofa med Mac'en på skødet og netop har trykket "læg i kurv" til 'Lene Siel - Oldies but Goodies' i Bilkas netbutik - then freakin' kill me!

Så er det petervæltemig jul!

2009-11-29T23:24:00.007+01:00

Jeppe og jeg er lige hjemkommet fra min families store julebagekagedag. Ti timer i nærkontakt med marcipan, gran, ler, chokolade, nødder, kogler og tørret frugt! På bordet står nu dagens udbytte: en stor, stiv og stolt juledekoration! Den er ikke spor prangende. Næ, den ligner faktisk noget, der kunne være blevet klasket sammen på et beskyttet værksted. Men den er sgu back to basics - ingen guld-lir og glimmer-hejs! Desuden er den et symbol på mine og Jeppes forbedrede samarbejdsevner. Jeg må nok indrømme, at jeg lagde min noget anale perfektionstrang til side for Jeppes lidt mere "jeg-leger-mig-frem-til-et-resultat"-tilgang. Jeg er sgu stolt!

Og Jeppe var stolt.

Vi lavede også konfekt. Rullen til venstre døbte min mor meget hurtigt "tissemanden"....

Hvid chokolade...ser flot ud, men det smager altså mærkeligt...lidt af prut med fløde på.

Pops

Pops introducerede en ny slags julesmåkager: ingefær-cookies. Lidt utraditionelt og umiddelbart er det ikke velset, at bringe noget som helst nyt ind i denne fanatisk traditionsbundne dag. Men heldigvis smagte de godt - og far blev ikke lynchet.

Mine forældre er pædagoger....need I say more?

Jeg tror at Jeppe fandt en inner bliss i konfekt-ritualet.

Mennesker og deres dyr!

2009-11-28T23:18:00.005+01:00

Mange mennesker er glade for dyr. Jeg er svært glad for katte, idet de små kræ har befolket næsten hele min ubekymrede barndom. Da jeg flyttede sammen med Simon begik vi den grande fejl, at købe to kattekillinger. Det skulle bare have været en, men den pev om natten og når vi skulle ud af døren gloede den på os med de mest "åh-nej-jeg-bliver-så-ensoooom"-øjne. Og i "kattemanualen" stod der jo også, at det er bedst at have to katte sammen, for så kan de "snakke sammen"....(ahem...sure thing!). Og det skulle da også vise sig, at to katte kun betød dobbelt op på trouble. For når kattekillinger når teenagealderen, så går de åbentbart HELT bonanza! Vi taler "hey, lad os flænse tapetet!" og "Se! Jeg kan komme ind BAG køkkenskabet!" og "Vi er nattedyr, så skal vi ikke bare smadre hytten og skrige helt vildt, imens menneskene prøver at sove?!".
Georg og Fiona drev os til vanvid. Så vi semi-tvang mine forældre til at adoptere dem. Simon flyttede. Og jeg har ALDRIG overvejet at få kat igen.
Men når det er sagt, så elsker jeg at besøge mine forældre og skam-nusse Georg (ja, Fiona stak af - "hun var bare helt sin egen" - som forældre, der prøver at forklare hvorfor deres motorisk udfordrede barn aldrig lærte at spille klaver, ville sige). Det er sgu lidt ligesom andres børn. Man får lov til at dikke dikke og så kan man skride når de pisser på gulvet eller får tyndskid bag computeren i alle kablerne. ADJØ!

Men noget jeg ikke fatter (ja, først nu kommer jeg til pointen...sorry), er mennesker der bare fordi de ejer et dyr, mener at de har ret til at udføre perverse eksperimenter på dem. Indrømmet - jeg har da prøvet at skrue min kat ned i en strikket dukkekjole, men jeg var 7 og var lovlig undskyldt af barndommens naivitet og evige egotrip. Men hvis du er fuldvoksen og vold-maser din intetanende hund ned i diverse udklædninger (ja, det er sjovt nok for det meste hundeejere der er dumme nok til at gøre det), så er der tale om et seriøst brist i din barndom.
Og de her 'dyreelskere' kan ikke engang se, at det er en grotesk og stærkt bekymrende hobby, men uploader gladeligt billederne på nettet, og tilføjer små historier om, at Lassie bare ikke kunne lade være med at "dresse up". Helt sikkert - just blame the dog! Maniacs...

La PhotoCabine...voila!

2009-11-28T20:32:00.003+01:00

Photokabiner er fede.
Nu kan du lege Amelie og tage pasfotos på fransk! Tres faboules!....pardon - mit fransk stinker.
Prøv selv her.

Delphic

2009-11-28T17:59:00.003+01:00

Sidste vinter oplevede jeg bandet Delphic varme op for Bloc Party i Store Vega. Inden da havde jeg lyttet til dem på MySpace med stor vellyst, og selvom koncerten ikke var vildt interessant, så satte de alligevel små mindeværdige spor hos mig.
Til januar udkommer deres debutalbum Alcolyte, og de er klar med deres første video. Virkelig flot lavet - og jeg elsker at den er klippet til musikken. Jeg bliver lidt træt af de syngende modeller, men til sidst eksploderer det hele og skaber forløsning.

Ugens MUST HAVE accessory!

2009-11-28T17:41:00.001+01:00

Friday I'm in love...with the city!

2009-11-27T23:16:00.004+01:00

Er lige kommet hjem fra en fantastisk fredag aften. Og jeg er endda sober (næsten)!
Jeg har var med Line og Birthe til julemarked i Saxogade, og til fernisering i det nyåbnede galleri MOHS. Og bagefter tog jeg med Rosa og Line i teatret for at se de tre seje kaliber8-piger spille forestillingen "Når pølseskindet bedrager". Vi rundede aftenen af på non-profit-stedet Café Retro, hvor jeg med en god samvittighed bundede en ordentlig pokal Hoegaarden.
På vejen hjem blev Line og jeg enige om, at det var sgu da en virkelig optur måde, at tilbringe sin fredag på. Ingen tømmerdrenge i morgen - og en håndfuld kulturskatte rigere. Og JA - INDRØMMET: Vi er blevet ældre og tåler ikke så meget af den hårde party-kost længere.
Og nu tror jeg at bessemor snart skal ind og ligge vandret med en god bog og en toddy.

SOUPAAHH!!

2009-11-27T16:43:00.005+01:00

Det er koldt. Vi er broke. Og suppe er varmt og billigt at lave.
Så i går lavede vi suppe af:
1 Persillerod
2 Rødbeder
4 Kartofler
1 Løg
2 fed hvidløg
1 æble
1-2 l. vand
1 boullion-terning
1 skefuld tom yum paste (fra Thai supermarkedet)
1 hjemmedyrket chili (huha den var stærk!)

Vi skar alt i store stykker og kogte hele baduljen i ca. 1 time. Så vold-blendede vi suppen og serverede den med panderistede solsikke- og græskarkerner og creme fraiche.

NAM NAM!

Miaaaav!

2009-11-27T15:49:00.004+01:00

Når coolness har en blind plet....

2009-11-26T12:05:00.004+01:00

I går var jeg til fernisering på Karierre Bar i Kødbyen - KBH's smeltedigel når det kommer til art, fashion, food og bebrillede og moderigtige mennesker.
Vi skulle se udstillingen "Vinyl CPH", hvor 30 danske og udenlandske kunstnere har udsmykket hver deres vinyl-figur. Projektet er startet af Røde Kors ambassadør Søren Rose Kjær, og 50% af salget går derfor til Røde Kors. Fint fint.
Men så er det også at der sker det, som rigtig ofte sker når nogle prøver at kombinere kunst/design med nødhjælpsarbejde - standarden styrtdykker! Holy moly, hvor var det både gabende kedeligt og nærmest pinligt at se på. Og hvor er det også bare verdens mest uoriginale ide, at give 30 kunstnere en vinyl-figur - og så skal de gøre med den hvad de vil. Synes bedst om ham, der havde valgt slet ikke at pakke figuren ud af pakken, men bare tegnet et mønster på indpakningen....der er da i det mindste et lille statement.
Det er bare så letkøbt at lade Helle Mardahl, Stine Goya og Wood Wood lime frynser og tegner krusseduller på den i forvejen über-grimme figur - og så sælge det som kunst for 12000 kr.

Det er altid fedt med velgørende initiativer. Men er det virkelig det bedste vi kan komme op med? Vil dette projekt give genlyd på den anden side af sundet - eller bare udenfor København? For det hørmede godt nok langt væk af indspiste skulderklap. Og lur mig om det er ikke er diverse tegnestuer, designere og den loadede advokat i Kbh K, der køber figurerne. Og hvad køber de? En ren samvittighed i form af en præ-fabrikeret plastik-robot tilsat et par timers kunster-hokuspokus.

Efter et par kindkys, en bajer og lidt small talk traskede jeg lettere modløs og lidt forvirret ud af Kødbyens fancy-/flæskyness. Ud til luderne og bumserne - og ned på Idealbar til Sie og Marie, og en omgang totalt uhøjtideligt Poetry Slam i hyggelige og afslappede omgivelser. Ah - det er mit København.

....

2009-11-25T16:23:00.001+01:00

DON'T!!

2009-11-23T13:35:00.002+01:00

Jeg elsker Vice Magazines DOs and DON'Ts-sektion. Og jeg elsker især når det går ud over modeverdenen. Her får Vogue redaktør Anna Wintour fortjente verbale smæk.

If I’d spent $10 billion on a jacket and $6 squillion on my face I’d expect to not look like Kaa from The Jungle Book in a tranny wig.

Tag på Louisiana!

2009-11-22T22:24:00.005+01:00

I dag var jeg med familien på Louisiana. Vi fik tygget os igennem alle tre udstillinger, og selvom at det var en stor mundfuld, så var det mit bedste museumsbesøg i lang tid. Tankevækkende billeder af evigheds-vagabonden Jacob Holdt. Interessante og opfindsomme tanker om fremtidens klimavenlige byplanlægning. Og finurlige installationer under titlen "The World Is Yours". På det tidspunkt var jeg blevet lidt tung i hovedet - men jeg bed især mærke til Olafur Eliassons nedfrosne bil...måske fordi at det var en skide kold oplevelse, og så ham kustoden, der gik hen og blev en smule træt af mit ignorante forhold til "no photos"-piktogrammerne.

Cool mom...

2009-11-22T17:55:00.004+01:00

Har været hjemme hos mine forældre i dag og bladre i gamle billeder. Jeg elsker at se fotos, og fotobøgerne er altid noget af det første jeg spørger efter, når nye mennesker kommer ind i mit liv. Det er så spændende at se, hvordan kærester, venner og familie har set ud engang.
Når jeg kigger på barndomsbilleder begynder jeg altid at tude. Det var så fedt at være barn! Da jeg blev teenager drømte jeg mig ofte tilbage til barndommens uskyld og evig leg. Mine forældre var super dedikerede. Som min mor udbrød, da hun så et billede af sig selv med fedtet hår og lange hår på benene: "Jamen, jeg var jo bare mor!".
Tror at min mor tænker, at jeg ikke helt forstår hvad livet går ud på, før jeg får børn. Måske har hun ret...

Her er hun i 1975, 21 år gammel og med min storesøster på armen. Smækker ung mor.

Teenage perverts...

2009-11-22T00:06:00.007+01:00

Rosa: "Det er som om, at når man har mødt hinanden i teenagealderen, så forbliver man på det niveau, når man er sammen"
Nanna: "Ja! Hey - ej, se den blomst der. Den ligner en diller. Den skal jeg ha et billede af!"
Rosa: "Ej vent, så laver jeg leger jeg lige horny Connie...vent, skal lige sætte mit hår op i et springvand!...sådan!"

SNAP!

SHIT!

Rosa: "Fuck, prøv at se hvad der står på skiltet. Jeg har jo totalt lige suttet på den!"
Nanna: "Holy crap! Ej, du rørte den da næsten ikke...gjorde du vel?"
Rosa: "Giv mig lige noget vand..."
Nanna: "Det er hvad der kommer ud af, at være næsten 30 og opføre sig som nogle på 13!"

(Det skal siges, at Rosas helbred har det aldeles fint. Hun slap med skrækken og har ingen planer om at give andre planter blow jobs i fremtiden)

Paris...amour..

2009-11-21T23:08:00.002+01:00

I sommer cyklede jeg hele vejen til Paris. Mine forældre og Jeppe tog ned for at møde mig. Vi boede i byen i fire dage, hvor den stod på seriøs afslapning, mad, gåture og cafe cafe cafe. Paris er en fin by, men det var ikke total amour for mit vedkommende. Som Lucia Odoom skriver på sin blog: "Paris gjorde mig depri og jeg følte mig som en ukultiveret abe, når jeg tabte den lille kop med den lille hank på gulvet og talte engelsk når det passede mig"
Det er meget populært at være vild med Paris - og jeg har mange veninder, der får macaroons i øjnene og baguettes ud af ørene når de taler om byen. Jeg er enig i, at byen er super hyggelig og ikke mangler charme. Men for mig var det bare lidt for tuttenuttet, stramt, dyrt, pænt, sofistikeret, stivnakket og selvhøjtideligt.
Når det er sagt, så var det et vidunderligt besøg - mest af alt fordi, at tre af mine allerkæreste boede der sammen med mig.

NOSTALGI: My So-Called Life

2009-11-21T21:17:00.003+01:00

Min yndlings ungdoms-serie. I lang tid drømte jeg kun om, at være Angela Chase og kysse på Jordan Catalano...åhh!

COLLAGE: air, water, legs and arms

2009-11-21T18:39:00.003+01:00

Beck & Gainsbourg i smuk forening

2009-11-21T11:20:00.002+01:00

Jeg elsker når musikvideoer pirrer mine sanser og giver mig lyst til at se mere. Det gør denne. Den er dejligt syret og tragikomisk. Og så er det Beck og über cool'e Charlotte Gainsbourg, - som egentlig slet ikke synger fantastisk, men til gengæld altid klæder et filmlærred.

Nostalgi: Cocteau Twins

2009-11-20T12:26:00.005+01:00

Jeg hører Cocteau Twins når jeg har lyst til at drømme mig væk. Elizabeth Fraser's stemme har taget mig ud på mange tanke-rejser. Når jeg hører Cocteau Twins bliver jeg hjerteskærende nostalgisk. For jeg hørte Cocteau Twins da Morten fra HF gjorde det forbi med mig, lige da jeg troede at vi skulle danse ud i livet sammen.

Min yndlingsplade (som egentlig ikke er deres bedste, men den jeg har et mest personligt forhold til)

Medister og Nuclear Coffee....

2009-11-18T23:52:00.005+01:00

I dag besøgte jeg Karen og Sune i deres nye lejlighed. Vi fik medisterpølle. Den smagte godt. Det er længe siden jeg har fået medister, så blev noget duperet over et besynderligt og små-pervest stykke kød det er.
Efter vi havde spist næsten hele medisteren lavede Sune kaffe til os alle tre. Og tænk engang - han præsterede at potrættere en atom-sky i mit mælkeskum! Og Karen fik en tyfon. Set i bakspejlet prøvede han nok at lave de der barista-blade, men en atom-paddehat er da langt mere unikt. Hurra for medister, Sune-kaffe og hygge med dejlige Karen.

Whoany....Anywho? En fuckfinger til modeblogs.

2009-11-18T22:46:00.010+01:00

Jeg er en af dem, der synes at det er en fed tendens, at modeblogs er så langt fremme i stiletten og totalt overhaler modebladende. Hurra for det.
Meeeeeen, når det kommer til blog-indholdet og ikke mindst den overvældende mændge af disse "OMG totally fab taske fra YSL"-blogs - så er jeg den der står af fashion-bussen. De danske fashionistas' anfører er uden tvivl de tre Anywho-piger. Deres blog handler primært om at vise dagens outfit frem, og om hvad de har set på catwalken. Meget fin som inspirationskilde, men jeg synes at deres indhold er utrolig forudsigeligt, og så er det altså de færreste der har råd til at vimse rundt i Acne og Chloé fra top til tå.
Jeg kan i hvert fald godt forstå hvorfor nogle er blevet røvtrætte af, at læse de tre pigers evendige skriblerier om sko, kjoler, trøjer, bælter, tasker, hatte og accessories til en formue - i en dur, så man skulle tro at livet ikke handler om andet. Derfor har nogen lavet den dejligt sarkastiske blog 'Whoany' (høhø), der tegner fede ironiske paralleller til modeblogs generelt. Læs den, elsk den, had den. Jeg kan ikke få armene ned.
Check også den fantastike amerikanske blog i samme dur - gofugyourself.com

TOP 4: Ting, jeg ikke måtte få da jeg var lille....

2009-11-18T17:37:00.006+01:00

1. Meget spidse sko. Min mor kunne ikke klare tanken om, at mine små RAP-sko-vandte fødde skulle ned og klemmes sammen i 90'er modens nyeste skrig: Cowboy støvler. Men så en dag tror jeg hun tænkt: "hvis det er det tøsen vil have - så skal hun skisme have et par". Jeg var jublende lykkelig og spankulerede euforisk rundt i mine sort-blanke nye cowboy-skrig. Men har gjorde jeg en af livets store erfaringer: det er ikke nemt at være chick OG komfortable på samme tid. Cowboystøvlerne røg i skabet, og jeg kunne igen løbe ned af gangene efter drengene uden at snuble over mine egne lange støvle-snuder.

2. McDonalds. Jeg var en af dem, der kun kom på McD når en fra klassen holdt børnefødselsdag i den berømte familierestaurant. Og det føltes som en stor fantastisk synd, når jeg var der! Som teenager fik jeg arbejde på McDonalds i Gladsaxe. Det var min søster der havde skaffet mig jobbet, og lidt efter fulgte min bror trop. Det havde mine ræverøde forældre nok aldrig troet, at de skulle opleve. Alle tre kids i kapitalismen kløer!

3. Diesel satinbukserne. Signe havde dem, Rose havde dem, Anne havde dem.... Men jeg fik dem aldrig. Satin-bukserne fra Diesel i de mange flotte farver. For et par år siden kom de på mode igen. Jeg så dem inde i tøjbutikken Nag People og blev helt sentimental. Nu kunne jeg gøre op for flere års svie og smerte. Men da jeg iførte mig den skinnende buks var det lige som om, at det også bare kunne være lige meget. Kønt syn var det i hvert fald ikke.

4. Ponyslottet! Åh det forpulede Ponyslot. Det var virkelig en kæphest for mine forældre. År efter år stod den på min ønskeliste, og gang på gang fik jeg at vide, at "det var bare for mange penge at give for sådan en bunke plastik!". Oh so true. Men den lyserøde parabene-borg red mig som en mare frem til min 14-års fødselsdag, hvor jeg stadig håbede at der under det store hvide lagen ville gemme sig et ponyslot. Det gjorde der ikke. Men det var en mega fed cykel, og jeg lod endelig drømmen og My Little Pony Castle gå....

Min hyacint er sprunget ud!

2009-11-18T13:43:00.003+01:00

..måske ikke verdens største nyhed. Men jeg får altid sådan et lille nostalgisk sug i maven, når en hyacint springer ud. Da jeg var lille købte min mor nemlig altid en hyacint til mig, og en til min bror. Han fik en blå og jeg en lyserød (og der var ramaskrig hvis det viste sig, at vi havde taget fejl af farverne!). Vi holdt skarpt øje med hver vores blomst, og der var glædesdans...og måske lidt hån...når en blomst foldede sig ud.
Jeg nupper en dans og et billede af det lyserøde vidunder! Som tager sig jävla fint ud foran min søde farmor i sommerklæder.

Den der mellemting...

2009-11-18T11:56:00.005+01:00

Det er rigtig gråt udenfor i dag. Det er en af de dage, hvor det føles som om, at det aldrig helt bliver dag. Kl. er 12. Jeppe og Mattias ligger stadig og sover - og jeg bebrejder dem det ikke. Jeg er kun stået op fordi jeg er sådan en, der går i kvinde-panik hvis jeg bare ligger og sover dagen væk. Men herregud. På en dag som denne er det måske okay at gå lidt i hi. Jeg sidder alligevel bare og bliver små-depri, mens jeg forsøger at skelne mellem de grå toner udenfor. Alt imens drengene ligger og drømmer om solbeskinnede marker, nøgne damer og sand mellem tæerene.
Jeg savner allerede sommeren! Hader denne her mellemting - hvor efterårets flotte farver har forladt træerne, og sneen ikke er begyndt at farve landskabet hvidt endnu. Hvor man længes og prøver at haste henover denne mellemmad med klistret, gråbrun leverpostej.
Og så tænker jeg et par måneder tilbage og prøver at suge lidt liv ud af mine sommerferieminder.....

Jim Morrison...uhm..

2009-11-17T22:49:00.006+01:00

Her til aften var jeg med Jeppe og Mattias inde og se The Doors dokumentarfilmen "When You're Strange". En fed film, der tegner et fint billede af bandet og ikke mindst den karismatiske, men voldsomt selvdestruktive Jim Morrison. Og så havde man skidda lige glemt hvor røvhamrende lækker Jim var! Hold da magle for en godte. Hvis du skulle have glemt hvordan han ser ud - then let me refresh your mind....

Ny yndlingscafé!

2009-11-16T16:52:00.010+01:00

I dag var jeg med Hulda på den helt nye café, Bring's. Den ligger på Sønder Boulevard og lyser op med sine kulørte lamper. Det er fedt, at der dukker flere og flere cafeer op med charme og karakter. Der er alt for mange "samlebånds-cafeer" i København. Cafeer som ikke har nogen sjæl og hvor, for gud ved hvilken gang, fantasien ikke har rakt længere end Ikea-møbler, skinny latté og tunsandwich.
Så hurra for undtagelsen - HURRA for Bring's. Et virkelig hyggeligt sted, hvor coolness og pudseløjerlighed mødes. Det er jo Vesterbro, så retro-robotter og old school plakater var der selvfølgelig. Men så står der også lige en fugl i bur i hjørnet, og udenfor stod vi længe og kiggede på den sol- og vinddrevne budcykel...sejt! Og så kan man få grød (uhm!) og brunch for 85 kr.

Jeg er færdig med Dyrehaven. Jeg kan nu ellers rigtig godt lide stedet. Men cafe-personalet ser ud som om, at man beder dem om at løfte tre tons tunge kasser op på femte sal, når man underdanigt bestiller en kop kaffe. Mage til emo-sur betjening skal man lede længe efter. Og så står jeg altså af.

Bring's is the new place in town.

I POSTEN...

2009-11-15T22:57:00.006+01:00

De her støvlerne er lige nu på vej til Vesterbro fra Connecticut i USA. Og jeg er edder spændt på at modtage dem.
Det er designer-duoen Alice + Olivia der har samarbejdet med butikskæden Payless. Støvlerne har cirkuleret på flere fashion blogs og de er blevet revet ned af hylderne i Payless-butikkerne for kun 50 USD!
Det svarer lidt til den hype der har været omkring Vaganbond-støvlen Thelma herhjemme.
Jeg synes at A+O-støvlen er hundrede gange federe! Så efter at have fulgt med på eBay, hvor støvlerne kun blev dyrere, slog jeg til forleden. HAPS!
Snart sidder de på mine fødder - og jeg håber at jeg kan klare højden (jeg er jo ikke ligefrem høje hæle-typen).

VAGABOND - THELMA

...og (mine) A+O for Payless

BERLIIIIN!

2009-11-15T21:49:00.004+01:00

Juhu! I dag har Jeppe og jeg købt billetter til Berlin. Vi skal være der i næste en uge midt i december. Jeg elsker Berlin og SKAL derned mindst to gange om året...gerne flere. Jeppes forældre har en lejlighed dernede, så det er bare at købe en flybillet og vupti! så bin ich ein Berliner!
Jeg glæder mig især til at opleve byen ved juletid. Jeg er en sucker for julehygge. Og hvis der er noget tyskerne er gode til, så er det at skabe en god og varm weihnachtsstimmung!

Åhh eBay!

2009-11-15T16:18:00.012+01:00

Jeg eeelsker ebay. Jeg kan sidde i timevis og skøjte rundt i den virtuelle kræmmerbutik. Jeg er især fan af deres store udbud af vintage-tøj. Og der er sindssygt meget tøj. Det er også grunden til, at mange af mine veninder giver op på forhånd. Heldigvis er jeg en bette størrelse, og kan derfor bare søge på "xs"....så er der kun ca. 2-3000 annoncer:)
Jeg synes at auktions-ideen holder 100%. Her kan DK's pendant - trendsales.dk slet ikke følge med. Jeg er så MEGA træt af små tøser, der sidde og byder på ens annoncer, for i sidste øjeblik at springe fra.

Jeg har gjort mange fantastiske fund på eBay. Mange gange bliver jeg også så betaget af den fede styling - og glemmer at jeg måske ikke lige vil ligne en million i en stram satin-heldragt.

Her er et udvalg af mine yndlings vintage eBay Stores:

PLAYGROUND VINTAGE

HOLD MY GOLD

TIN ROOF VINTAGE
'
BUSTOWN MODERN

PRETTY PREASE VINTAGE

Og my all time favorite:
FUNKIN JUNKIE VINTAGE

Last supper...

2009-11-15T14:32:00.014+01:00

Fotografen James Reynolds har taget billeder af "det sidste måltid" på Death Row.
Her er hvad de dødsdømte har ønsket sig lige inden de skulle henrettes....interessant...og egentlig også ret trist.

thisiswhyyourefat.com

2009-11-15T13:59:00.006+01:00

...og jeg gik endda hen og blev en smule sulten!

Max Brenner’s Chocolate Pizza
Pizza topped with double melted chocolate chunks, melted marshmallows and candied hazelnut crunch bits.

The Lord of the Rings
Foot long hot dog threaded through onion rings, served with cheese and bacon on top

The Scotch MegaEgg
20 hard-boiled eggs wrapped in bacon and covered in sausage meat and breading, baked whole

The Chimmy-Dean
A pork sausage wrapped in a flour tortilla and deep fried, topped with maple syrup, bacon pieces and cool whip.

Hverdagskluns...

2009-11-15T13:01:00.006+01:00

Kunstnerne Lucy McRae og Bart Hess laver disse fascinerende og små-syge konstallationer. De morfer kunst, mode, arkitektur og kroppen. Læg især mærke til de første to fotos. Det første foto hedder "day one", og det andet "day eight"....

Fascinerede video

2009-11-15T12:00:00.003+01:00

Fuck computere og animation. Her er beviset på, at man kan lave noget virkelig smukt, betagende og fascinerende - kun ved at bruge nogle pladespillere, lys, spejle, tegninger, en gennemført ide og præcision til fingerspidserne.

Moray McLaren - We Got Time from David Wilson Creative on Vimeo.

Matt Furie

2009-11-15T11:34:00.009+01:00

Det' Can(on)

2009-11-14T13:11:00.004+01:00

Det forholdsvis nye skud på Canon-stammen er det digitale spejlreflekskamera D7. Uden at vide særlig meget om kameraer, så viser denne video hvor meget de efterhånden kan. I'm amazed!
Det kan næsten hvad det dyre red cam kan. Kiss Kiss Kiss-musikvideoen nedenunder er skudt på red cam - og her kan man se lighederne mellem de to kameratyper.

I det hele taget bare dejlige videoer begge to.

Hecq Vs Exillion - Spheres Of Fury from Tim.Chris.Film on Vimeo.

Jimmy Choo...ren hype

2009-11-13T15:55:00.012+01:00

Jeg er stor fan af H&M. Det er billigt og jeg hader at bruge for mange penge på tøj.
I løbet af de sidste par år, har tøjkæden lavet samarbejder med mange af de helt store designer. Efter min mening med mindre held. Tag f.eks. Matthew Williamsons kollektion i sommers. Mægtig fint på modellen - hvis du ellers er en brasiliansk skønhed, der skal slentre op og ned af de solbeskinnede hvide sandstrande. Men når du sælger pangfarvet og eksotisk strandkluns til blegfede nordboere, så skal du måske lige tænke på resultatet af dette kultur-samenstød. Jeg vil i hvert fald helst undvære at se Bodil fra Randers på 43 år indlogere familien på Silkeborg family-camping i en blomstret og skriggul silke-sarong og med en tørklæde-turban på hovedet....eller måske er det bare mig.

Nå, men det nyeste kapitel i kærlighedshistorien om H&M og the fab designers, har den hypede sko-designer Jimmy Choo i hovedrollen. I morgen åbner dørene til hans 'one-shot'-collection, og horder af tøsepiger vil vælte ind i butikkerne og brutalt rage til sig.
Nu ved jeg ikke skide meget om sko, men det må da være tydeligt for enhver at se, at den kollektion ligeså godt kunne have stået på udsalgshylderne hos Tøj & Sko i Rødovrecentret. Lak og dyreprint er ikke noget jeg forbinder med hverken ellegance eller eksklusivitet - nærmere Halmtorvet og fordækte forretninger.

Og så er jeg iøvrigt rimelig ligeglad med, om "Carrie fra Sex And The City sværger til mærket". Eller om "alle kendisserne i Hollywood er vilde med Jimmy Choo".
De er GRIMME!

Funny peculiar!

2009-11-12T16:19:00.004+01:00

Jeg har fået mig en Julie Nord...

2009-11-12T15:34:00.005+01:00

Så fik jeg det endelig hjem! Et indrammet grafisk særtryk af kunstneren Julie Nord.
Jeg så hendes tegninger første gang, da jeg sammen med min veninde passede børn hos en rig kunstner. Der hang nogle KODYL store rammer med hendes tegninger.

Jeg synes at hun balancerer rigtig fint mellem det nuttede og sirlige, og så det dystre og syrrealistiske.

Jeg har hængt det op i min stue. Så nu vil jeg tage alpehuen på, sætte cigaretrøret i mundvigen - og beskue det med min nyfundne kunstkender-ekspertise!

TV-brillen...

2009-11-12T11:06:00.001+01:00

Jeppe bruger kontaktlinser. Ligesom mig. Men om aftenen tager han dem ud, og så er det svært at se TV. De sidste par måneder har han derfor lånt mine briller, som er alt for små til hans store kloge hovede. Så efter adskillige gange at have tænkt: "uh altså nej, han udvidder mine dyre trendy briller fra Berlin!", så gik vi i TIGER butikken og købte et par sindssygt grimme, men møg-billige briller til herren. Han ville gerne have haft Bondam-brillen, men de var der ikke med hans styrke.

Jeppe er glad for brillen - jeg er glad for brillen fordi at han ikke skal låne min brille.
Men: BRILLEN ER SÅ GRIM!....at det er sjovt.

Vi tog et par billeder af hinanden med TV-brillen. Jeppe lignede Carsten - sløjdlærer på Søndre Hou friskole og jeg lignede Susanne nede fra biblioteket (hende der bruger al sin fritid på sin multihandicappede søster og ikke kan finde the one and only).

PIIIINK!

2009-11-12T10:49:00.004+01:00

Jeg bryder mig egentlig ikke om farven pink. Og jeg HADER Hello Kitty! Især når det er piger, der har rundet de 20 med stadig synes at den lille japanske killing med det store hovede stadig er "totally cute!". Det er lidt ligesom de der kvinder i 40'erne, der går rundt med Peter Plys og grisling-nøgleringe i deres bitte-bitte-små læder-rygsække. Get freakin' over it!

Meeen, når det er små møgforkælede piger, der viser deres hello-kitty-pinky-winky-jeg-skal-komme-efter-dig samling frem. Så er det sgu ok!
Billederne er fra "The Pink & Blue Project"....måske skulle det hellere hedde "The Crazy Parents Project"!

WOW en flot animationsvideo!!

2009-11-12T10:47:00.001+01:00

WeWereMonkeys: Land of Talk - It's Okay from WeWereMonkeys on Vimeo.