lørdag den 15. september 2012

PRIVATE... Thomas Troelsen... hit-video!


Danske Private er tilbage. Jeg har danset adskillige timer til Superheroes...ja, jeg har faktisk også grædt en hel del til det. For Thomas Troelsen mestrer både melankolien og festen. Private er et party-projekt, og nu er det også Troelsens solo-projekt, idet Tanja og Asger ikke længere er med.

Det er knap fem år siden, vi sidst hørte noget fra Private. Det var med albummet 'My Secret Lover', der høstede guld - altså rundede 15.000 solgte eksemplarer. Denne gang vil Troelsen ikke udgive et reelt album, men i stedet søsætte en række singler. Modigt, eftersom at kun album bliver anmeldt og du helst skal have udgivet et album for at komme i betragtning til koncerter og festivaler. Men også virkelig sejt og fremtidssynet, da musikbrugerne i stigende grad køber digitale singler og ikke hele album.

Den nye single hedder 'Everywhere' og er featuring den spirende rapper Genasis, der er signet til 50 Cents pladeselskab G-Unit Records. Det klæder Thomas' kompromisløse pop-party-tune med nogle hårdkogte rim om at knalde. 'Everywhere' vokser på mig, og den vokser sig med sikkerhed også ud i verden. I dag skriver eksempelvis den verdensberømte blog Perez Hilton om den splinternye video: "Give your eyes and ears a boner, and watch it now!".

Well...okay!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar